Menu

Nyt fra Cafe Karsen

image
28. april 2017 kl. 07:23
Menutavlen, dagens ret, kalenderen, god idé, spiseaftener

Så er de første fire måneder gået siden vi åbnede for ”det nye” Cafe Karsen og det er tid til at gøre status :-)

Vi vil selvfølgelig takke alle for rigtig god opbakning og hjælp, for det har betydet utrolig meget for os og for at konceptet kan holdes kørende – så TUSIND TAK !

Menutavlen:

Vi har jo valgt, at tavlen med udvalget af mad skal være enkelt og ikke for stort et udvalg, så derfor gør vi opmærksom på, at vi løbende udskifter eller tillægger nyt på tavlen - så hold øje med den :-)

OBS! Alt fra tavlen kan laves som take-away !

 

Dagens ret:

Vi må desværre konstatere, at Dagens ret ikke har fanget så mange som vi troede/ønskede, og på baggrund af dette, har vi valgt at Dagens ret udgår pr. maj 2017. Vi håber, at efterspørgslen kommer, så vi kan genoptage Dagens ret igen på et senere tidspunkt.

Kalenderen:

Vi vil gerne slå et slag for, at man husker at tjekket Cafe Karsens kalender på hjemmesiden. Vi opdaterer med info og lukkedage på denne kalender. Da vi begge har job ved siden af Cafe Karsen og en familie som også skal passes, så vil der være dage hvor vi er nødsaget til at holde lukket i Cafeen. Derfor er kalenderen rigtig god at tjekke, inden man evt. planlægger spisning eller lign. Ligeledes vil årgangenes spiseaftner også være at finde i kalenderen. Klik her for at se kalenderen

God idé:

Hvis man planlægger at bestille mad som take-away efter sit barns træning, så er det altid en god idé at komme op i cafeen inden endt træning og forudbestille :-)

Spiseaftner for årgangene:

Størstedelen af årgangene har været utrolig gode til at støtte op om spiseaftner – både spillere, trænere/holdledere og forældre - og det er vi meget glade for og takker for engagementet.

Da der desværre har været årgange med tilmeldte spillere som ikke er mødt op til spiseaften, vil vi gøre opmærksom på, at indkøb og klargøring af menu bliver gjort ud fra det antal tilmeldinger vi får fra årgangens træner/holdleder, og det er derfor et økonomisk tab for os når man ikke møder op og ikke betaler for sin tilmelding. Tilmelding er bindende og vi vil fremover opkræve beløb fra dem som ikke møder op og er tilmeldt. Hvis man pga. sygdom framelder sig samme dag, så er det selvfølgelig ok :-)

 

 

Mange hilsner fra

Cafe Karsen                                                                       

Jacques & Birte