Menu

Legende Gert

image
27. juni 2018 kl. 20:42
- stopper i NKF

Legende Gert - stopper i NKF (Du vælger selv hvor du lægger trykket i legende - han er begge).

En af Nivå-Kokkedal Fodboldklubs kendte navne, og personen der kender alle, "Gert" stopper efter eget ønske.

Gert har trænet alt fra de mindste årgange til seniorhold, været konsulent for DBU på fodboldskoler og meget mere. Udover at være træner på banen, har Gert også bidraget på klubniveau på den sportslige side i sportsudvalg og med sparing og uddannelse af klubbens trænere. Og så har Gert selvfølgelig også bidraget med stemning og sjove anekdoter ved klubbens sociale arrangementer. Så det er desværre en meget erfaren herre (med en masse fodboldhistorie), som vi i NKF giver slip på.

Vi ønsker Gert held og lykke og siger tak for alle de gode år og den kæmpe store indsats han har lagt i klubben.